main_top.png
  • Det lange forløb, 12-14 lektioner

    Langt forløb, 12-14 lektioner

     

    Din forberedelse:
    • Læs undervisningsforløbet igennem. Forløbet består af introduktion (2 lektioner), par- eller 
      gruppearbejde (ca. 7-8 lektioner), fremlæggelse og afslutning (ca. 3-4 lektioner).
    • Skim flerfaglige mål og trinmål for de tre naturfag.
    • Sørg for, der er pc´ere med netadgang til rådighed til hver gruppe.
    • Orientér dig på hjemmesiden Fjernvarmeskolen.dk.

    • Skal klassen deltage i konkurrencen, skal du tilmelde klassen. Klik på menuen
      KONKURRENCE og klik på SPIL.
    • Skim de 10 grundtekster og opgavebeskrivelser igennem. Alle grundteksterne er ud fra lix-
      beregner vurderet til middelsvære, men længden af teksterne varierer fra opgave til opgave.

      Orientér dig kort om de tilhørende materialekasser. Materialekasserne har et meget fyldigt
      indhold. Det er her, grupperne skal finde billeder, illustrationer og informationer, de skal
      anvende til deres PowerPoint (eller interaktive tavlefil).
    • Hvis ikke eleverne har et tilstrækkeligt kendskab til at udarbejde en PowerPoint, der består
      af andet end tekst, kan du afsætte tid til en kort intro, f.eks. en lille øvelse vha. dokumentet
      POWERPOINT, som findes i TIL ELEVEN.

    • Print start/slutopgave (se forslag i undervisningsforløbet, pkt. 7).
    • Forslag til gruppeinddeling: Vælg 10 tovholdere. Træk derefter lod i klassen om, hvem der skal
      i hvilken gruppe. Når du kender grupperne, kan du overveje fordelingen af opgaverne.
    • Forbered evt. mapper til de 10 grupper med opgavebeskrivelse og notepapir. Sæt opgavenum-
      mer på.
    • Beslut, hvor grupperne skal gemme deres PowerPoint, så den er tilgængelig for alle i gruppen
      og til fremlæggelsen.

    • Inden forløbet sættes i gang på klassen, får eleverne til opgave at finde ud af, hvordan de
      får varme og varmt vand derhjemme. De kan evt. tage billeder med deres mobiltelefon/iPad
      eller optage en lille film af deres varmeanlæg derhjemme. Herefter kan den første lektion være
      en kort snak om dette på klassen. Billeder/film kan evt. sættes ind i en PowerPoint. Eventuelt
      kan eleverne medbringe en kopi af en varmeregning, brændselskøb eller lignende - naturligvis
      efter accept fra forældre.

     

  • • Eleverne kan samtidig få til opgave at undersøge, hvilken måleenhed deres varmforbrug der-
      hjemme bliver målt i. Her kan de enten se på regningen eller varmemåleren.

     

    Der er også mulighed for at fordybe sig i emnet ved at deltage i konkurrencen om udfærdigelse af en film om varme/energi. Dette vil naturligvis indebære flere timer til forløbet. Læs under KONKURRENCE.

     

    Undervisningsforløb
    Introduktion (2 lektioner)

     

    Fælles
    1. Introducer mundtligt hjemmeopgaven vedr. elevens egen varmekilde.

    2. Gennemgå tidsplan for hele undervisningsforløbet.
    3. Gå ind på Fjernvarmeskolen.dk.
    4. Vis introfilm – rapsang. Hvad handler sangen om?

    5. Vis hvor "Varmemesterspillet" ligger under SPIL. Det skal grupperne arbejde med efter startopgaven. Hvis der er tid til overs gå til "Test din fjernvarmeviden" under SPIL.
     

    Individuel opgave

    6. Udlever startopgave. Afsæt 15. min. Der vil være en del spøgsmål, eleverne ikke kan
        besvare. Fortæl, at de får den samme opgave som afslutning på forløbet. Her skal eleverne
        gerne vise, at de har lært noget under forløbet. Saml opgaverne ind.

    7. Inddel klassen i de 10 grupper. Der skal nu arbejdes parvis/gruppevis på pc´ere. Hvis
        der er færre end 20 elever i klassen, forslår vi, at en af følgende opgager udgår: Opgave
        8, 9 eller 10.

     

    Gruppearbejde
    8. Gå ind på fjernvarmeskolen.dk
    9. Spil "Varmemesterspillet" under SPIL. Er der ekstra tid: Prøv "Victors Valg" under SPIL.

    10. Fortæl, at i de følgende lektioner skal der arbejdes i de 10 mindre grupper. Gennemgå
         gerne tidsplanen igen. Vis eventuelt, hvor man finder de 10 opgaver og den tilhørende
         materialekasse. Opfordr også gerne eleverne til at smugkigge på Fjernvarmeskolen.dk
         derhjemme.

     




     

  • Par-/gruppearbejde (7-8 lektioner)

     

    Fælles
    1. De 10 grupper sætter sig sammen. Udlever mappen med opgavebeskrivelsen.
    2. Gå ind på Fjernvarmeskolen.dk. Overvej, om grupperne skal følge med på egen pc.
    3. Vis, hvor grupperne skal gemme deres PowerPoint m.m. så den er tilgængelig i forbindelse
        med fremlæggelsen.
    4. Gennemgå opgavebeskrivelsen. Understreg:
        - Hvad gruppernes slutprodukt skal være: PowerPoint eller interaktiv tavlefil, hvad SKAL den
          indeholde, og hvad den KAN indeholde.
         - At informationer, illustrationer og billeder så vidt muligt skal findes i MATERIALEKASSEN.
          Kan man ikke finde det billede eller den illustration, gruppen vil bruge, kan du give tilladelse
          til at søge på nettet.
        - Gennemgå arbejdsmåde samt forberedelse til fremlæggelsen.
        - Aftal hvornår grupperne skal fremlægge.
    5. Åbn POWERPOINT og vis, at her er hjælp til deres PowerPoint.
    6. Afslut med at fortælle, at gruppearbejdet begynder med, at GØR SÅDAN gennemgås
        punkt for punkt og at de SKAL afsætte tid til at orientere sig i materialekassen, herunder åbne
        billeder, illustrationer og dokumenteer.

        Hvis der arbejdes koncentreret, vil hjemmearbejde sikkert kunne undgås.


    Fremlæggelse og afrunding (3-4 lektioner)

     

    1. Fremlæggelsen skal foregå i nummereret rækkefølge. Mangler en gruppe et eller flere
        medlemmer, fremlægges alligevel.
        Fortæl, at eleverne vil opleve, at der vil være delelementer i fremlæggelsen, der overlap-
        per hinanden. Det er med vilje. Herved bliver væsentlige informationer belyst på forskellige
        måder med det formål, at der opnås en større og dybere forståelse af emnet.
    2. Efter fremlæggelserne: Overvej om præsentationer skal ligge i den fælles klassemappe.
    3. Slutopgave udleveres og besvares enten: På klassen afsæt 15. min eller som hjemme-
        opgave.

    4. Evaluer arbejdsprocessen. Hvad har eleverne lært ved at arbejde med fjernvarmeskolen.dk
        og høre fremlæggelserne. Afslut evt. med at se introfilm eller ved at spille varmemesterspillet
        igen.

     






     

     
main_bund.png