main_top.png
  • Brændselstyper i fjernvarmesystemet
    før og nu

    Udskriv hovedteksten

    materialekasse.gifI Danmark opvarmes mere end 1,7 millioner boliger med fjernvarme, og tallet er voksende.
    Igennem årene har der været anvendt mange forskellige brændselstyper i danske fjernvarmeanlæg, og der forskes i dag på at anvende en række nye miljøvenlige brændsler og vedvarende energikilder.

     

    Før
    Tidligere anvendte varmeværkerne næsten kun fossile brændsler til at producere varmt fjernvarmevand med. Det var olie og kul man brugte dengang, da olie og kul både var billigt og nemt at få fat i. Men det allerførste varmeværk i Danmark var dog baseret på affald. Det åbnede i 1903 på Frederiksberg i København.

     

    Forbrændingsanstalten forsynede Frederiksberg Hospital og andre kommunale bygninger med varme gennem et dampledningsnet. På den måde løste man flere problemer på én gang: Man kom af med affaldet, som hobede sig op i midtbyen, og hospitalet og fattiggården fik varme. Senere blev varmen også ledt ud til private boliger. 

     

    H.C. Ørstedsværket, i dag ejet af DONG Energy, er nok et af de mest kendte værker i Kbh. Det blev bygget i 1920 og leverede både el og varme, i form af damp, til omkringliggende bygninger. Bygningen består stadig, og er den dag i dag et velfungerende moderne kraftvarmeværk.

     


     

  • Østre Gasværk er en anden kendt gasværkscentral, der siden 1979 har fungeret som et moderne alternativt teater.

     

    Råolie
    Diesel-anlæg blev i begyndelsen af 1920’erne taget i brug på flere små og mellemstore el-produktionsværker. Dieselanlæg anvendte råolie som brændsel. Overskudsvarmen herfra blev anvendt til at opvarme hospitaler, offentlige kontorer og boliger. Elektricitetsværkerne i de større byer skiftede i 1930’erne fra dieselanlæg til dampanlæg, og mange blev opført som kombinerede kraftvarmeanlæg. Således de fremover kunne levere både el og varme.

     

    2. verdenskrig
    Fast brændsel
    Under 2. verdenskrig havde de danske varmeværker Brunkulsudgravning.jpg
    og kraftvarmeværker svært ved at skaffe dieselolie.
    En del værker måtte derfor begynde at fyre med fast brændsel i særlige varmekedler baseret på brunkul. Den største forekomst af brunkul var ved Herning i Søby Brunkulslejer.

    Efter 2. verdenskrigs ophør blev olieforsyningen igen normal, og Danmark kunne købe al den olie, der var behov for.


     

      

  • Oliekrisen i 1973-74
    Så kom oliekrisen. Oliekrisen i 1973-74 betød, at man i Danmark fik øjnene op for, at man var dybt afhængig af import af olie fra de olieproducerende arabiske lande i Mellemøsten. Man arbejdede derfor hårdt på at gøre Danmark uafhængig af de importerede brændstoffer. Det lykkedes, og Danmark er i dag næsten selvforsynende med olie og naturgas pga. store forekomster i Nordsøen. De første fund gjorde A.P. Møller i 1966 (nu Mærsk).

    På mange kraftvarmeværker har naturgassen i dag erstattet kullet, da det er mere miljøvenligt. Faktisk kan man  reducere CO2-udslippet med 40 % ved at bruge naturgas fremfor kul. Men man forventer, at naturgasreserverne allerede slipper op i 2017, og der skal derfor igen findes nye brændselsløsninger.

     

    Nu
    Der anvendes i dag mange forskellige brændselstyper til at opvarme det fjernvarmevand, der skal ud til kunderne. Lidt over halvdelen af varmen kommer fra kraftvarmeproduktion. Samproduktion med el udgør 52%. Heraf kommer størstedelen af varmeproduktionen fra de helt store kraftvarmeværker som Amagerværket ved København, Fynsværket ved Odense og Studstrupværket ved Århus.

     

    Man bruger fortsat en stor andel af fossile brændsler i fjernvarmeproduktionen, men der er stor fokus på at ændre og omlægge til vedvarende energikilder og biobrændsel.

    Fossile brændsler
    Kul, olie og naturgas er fossile brændsler, som oprindeligt stammer fra rester af planter og dyr. I 2001 udgjorde kul, olie og naturgas 62,9 % af produktionen. I 2015 udgjorde de tilsammen kun 41 % af brændselskilderne.

    Kul importeres til Danmark. Olie kommer fra oliefelter i undergrunden. Olien pumpes op til jordens overflade. Oliefelterne findes både på land og under havet. Naturgas kommer fra naturgasfelter i undergrunden. Den olie og naturgas, der anvendes i fjernvarmeproduktionen i dag, kommer fra de danske oliefelter i Nordsøen.
     

  • Udnyttelse af overskudsvarme
    Kraftvarmeværker: Kraftvarmeværkerne udnytter den varme, der er tilbage i dampen, når der  produceres el. Det varme vand bliver sendt ud til fjernvarmekunderne og kommer afkølet tilbage til værket og bliver genbrugt. Vandet cirkulerer i et lukket kredsløb, og vandet genbruges dermed igen og igen. Nyttevirkningen ved energiomsætningen i kraftvarmeanlæg er ca. 90 %, heraf 40 % elektricitet og 50 % til varme.

     

    Overskudsvarme: Fjernvarmeværker udnytter den overskudsvarme, der opstår, når fabrikker producerer deres produkter. F.eks. dækker overskudsvarmen fra cementfabrikken Aalborg Portland varmebehovet til 7.600 husstande i Aalborg. Aalborg Fjernvarme har i alt 38.000 forbrugere.


    Transport_af_affald.jpgAffaldsforbrænding: Flere og flere værker anvender energi fra affaldsforbrænding til fjernvarme-produktion. Det største affaldsforbrændingsanlæg er Vestforbrænding i København, der producerer mere end 260.000 MWh elektricitet om året, hvilket svarer til ca. 80.000 husstandes elforbrug og omkring 1.1 mio. MWh fjernvarme om året, hvilket svarer til ca. 75.000 husstandes varmeforbrug.

    Vedvarende energi
    Udtrykket vedvarende energi bruges om forskellige former for energikilder, som findes hele tiden eller kan genskabes af naturen selv.
    Der arbejdes på højtryk med at udnytte mere vedvarende energi i fjernvarmeproduktionen.
    Man er kommet langt mht. udnyttelse af biomasse, herunder blandt andet brug af træ. Men nogen gange rækker vores egne træreserver i Danmark  ikke, og vi må importere træflis fra udlandet, f.eks. fra Canada, Sverige eller de Baltiske lande, sågar gummitræ og olivenkerner fra Afrika.
     

  • Biomasse
    Biomasse er energi, der er lavet på planter eller dyr. Biomasse er biobrændsler som fx træpiller, flis, halm og organisk affald. Flis, træpiller og træaffald kaldes også træbrændsler.

    Træpiller er træspåner, der er presset sammen. De fleste træpiller bliver fremstillet af affaldstræ fra træindustrien og møbelindustrien. Flis er tilovers, når træ er fældet og skåret til tømmer.
    Halm er tilovers, når en mark er høstet. Organisk affald kommer fra planter og dyr og er noget, der engang har været levende. Fx kød, frugter, grøntsager, blomster, blade og køkkenruller m.m.
    Træaffald er restprodukter fra møbelindustrien.

    Biogas
    Biogas produceres primært på basis af gylle fra køerne. På et biogasanlæg modtager man husdyrgødning fra landbrug og organiske produkter fra slagterier, mejerier, husholdninger mfl. Dette omdannes til metangas, som opsamles og brændes af, hvorved man udvinder energi, f.eks. til varme og el.

     

    Sønderjysk Biogas ved Bevtoft er Danmarks største biogasanlæg på 160.000 m2 og blev indviet 26. september 2016.

    Anlægget skal håndtere op mod 540.000 tons biomasse årligt. Det er hovedsageligt gylle og halm, men også andre organiske råvarer kan indgå i produktionen af biogas, der vil være på cirka 21 millioner kubikmeter på årsplan. Det svarer til energi til 15.000 husstande, 571 bybusser eller 10.000 personbiler og sparer Danmark for 51.000 tons CO2 årligt.


     

  • Solenergi
    solfanger.JPGSolvarme varmer vandet i et solvarmeanlæg op. Solenergien anvendes flere

    steder i forbindelse med fjernvarmepro-

    duktion.

    Solvarmen udgør på nuværende tidspunkt kun ca. 1 % af den samlede varmeproduktion. Men selvom solenergi ikke fylder meget i statistikken, er der pt. over 100 solvarmeanlæg i Danmark, og der bygges hele tiden nye. Problemet eller udfordringen med solvarme er, at det er svært at lagre det opvarmede solvarmevand. Danmark har verdens største solfangeranlæg. Det ligger i Silkeborg.

    Vindenergi
    De mange vindmøller, der står på land og i havet, producerer el. Den el, der kommer herfra er ”gratis”, idet der ikke skal anvendes brændsler for at producere den. Man forsker på nuværende tidspunkt i at bruge mere vindenergi til fjernvarmeproduktion, men der produceres jo kun energi, når vinden blæser!

    Geotermisk varme
    Geotermisk energi produceres på baggrund af varmt vand, der pumpes op fra undergrunden.
    Det første geotermiske anlæg i Danmark blev indviet i 1984. Det ligger i Thisted. Siden da er der kommet geotermiske anlæg i København og Sønderborg. Teknologien er endnu ikke så udbredt, da det er meget dyrt at etablere, og samtidig er der ingen sikkerhed for, at man finder varmt vand i undergrunden. Det første man gør, er at lave analyser (seismiske data) på de udvalgte geografiske områder, og hvis disse viser mulighed for varmt vand i undergrunden, graver man helt ned i ca. 2 km dybde. Her når man til et sandstenslag, der hedder Bundter. Så er vi 2 mio. år tilbage i tiden, dengang der var dinosaurer til!
     

  • Brændselsfleksibilitet
    Kraftvarmeværker og varmeværker er meget fleksible mht. brændsler. Det betyder, at værket på forholdsvis kort tid kan omstille produktionen til at fyre med andre brændsler. Det kan f.eks. blive nødvendigt på grund af prisstigninger på det brændsel, som værket plejer at bruge, eller hvis der bliver mangel på samme.


     Braendsler 2016-1


    Anvendte brændsler i fjernvarmeproduktionen i dag.
    Kilde: Energistyrelsens Energistatistik 2015


    fjernvarmensunivers.dk finder du en række animationer, der viser eksempler på, hvordan fjernvarmen i Danmark bliver produceret på forskellig vis.


    Kilder:
    Denstoredanske.dk
    ”Fjernvarme: -et unikt koncept for effektiv varmeforsyning”

    ”Udviklingstendenser i dansk fjernvarme, årsstatistik 2010´”

    ”Undervisningsmateriale” udgivet af FIF Marketing
    Energi og Miljø Center, Odense: ”Skoleprojekt 2008”
    Offshore Center Danmark

    Dansk VVS

  • Brunkul.dk
    Miljøministeriet

    Energy Supply DK

    VVS.Uddannelse

    Dansk Fjernvarme
    Energistyrelsen
    Hvordan.dk
    Dansk Naturfredningsforening 

     

Under og lige efter 2. verdenskrig produceredes der i Jylland mere end 2 mio. tons brunkul om året. Brunkul blev gravet ud i brunkulslejere. Tørv blev gravet ud i tørvemoser.


Under oliekrisen indførte man bilfrie søndage, og der var påbud om, at den højeste stuetemperatur måtte være 20 grader.

 

60 % af fjernvarmen bliver produceret på grønne energikilder. 

vilduvilemere_banner.gif

main_bund.png