main_top.png
  • Fjernvarme viser hensyn til miljø og klima

    Udskriv hovedteksten

    materialekasse.gifNår vi opvarmer vores stuer, institutioner og kontorer, har det ofte konsekvenser for miljø og klima. Da fjernvarmen er så udbredt i Danmark, spiller den også en vigtig rolle i vores kamp imod den globale opvarmning. 

     

    Ikke alle værker har frit brændselsvalg

    I Danmark har vi brug for varme. Fjernvarmen står for opvarmning af 1,7 mio. husstande, kontorer og offentlige bygninger. Det svarer til ca. 65 procent af alle husstande. Fjernvarmen kommer fra fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, der bruger forskellige brændsler i produktionen af varme.

    Nogle brændsler belaster miljøet mere end andre. Det skyldes, at de udleder mere CO2 end andre. Derfor er det vigtigt, at:

    1. Vi tager hensyn til den effekt, som brændslerne har på klodens miljø.
    2. Varmeværkerne vælger de mest miljørigtige brændsler.

    Af politiske grunde er der imidlertid ikke "frit brændselsvalg" i Danmark. Derfor kan værkerne ikke altid selv vælge, om de vil bruge vedvarende energikilder som sol, halm og træ eller fossile brændsler.

     

    Hvad er CO2, og hvad er drivhuseffekt?
    CO2 er en luftart, der findes naturligt i vores omgivelser. CO2 kaldes også kuldioxid og er en drivhusgas.

      


  •  

    Uden CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren ville vi have istid her på jorden, og jorden ville være ubeboelig. Se film om drivhuseffekt her og film om CO2her.

    Når solen skinner, opvarmer den jordens overflade. Den opvarmede jordoverflade fungerer som en radiator, der opvarmer luften, atmosfæren. Luftens evne til at opsuge strålingen fra jorden afhænger af dens fugtighed og indhold af kuldioxid, methan og andre drivhusgasser. Luften virker altså ligesom glasset i et drivhus. Derfor kaldes denne opvarmning for drivhuseffekten.

     

    drivhuseffekt.jpg


    Drivhusgasserne sørger for, at jorden holder på varmen, og det er som udgangspunkt godt. Ellers  ville jorden være øde og kold. Udfordringen er nu, at vi ikke kan overskue konsekvenserne af, at jorden bliver stadigt varmere. I de senere år har man anvendt begrebet ’global opvarmning’ for den overophedning af jorden, der sker som følge af, at atmosfæren indeholder for store mængder af miljøskadelige stoffer som f.eks. CO2

  • Drishuseffekten: Den globale opvarmning

    I naturen udledes og optages forskellige kemiske stoffer i bestemte mængder, så de hele tiden er i balance. Problemet opstår, når denne balance ændres. Hver gang vi afbrænder fossile brændsler som olie, kul og naturgas, udleder vi CO2 til atmosfæren. I store mængder er det særdeles skadeligt.

     

    Varmeværkerne er underlagt skrappe miljøkrav og krav om røggasrensning, når de afbrænder deres brændsler. Røggasrensning bevirker, at størstedelen af de forurenende partikler som kvælstof NOx og SO2 renses ud af røgen via filtre i skorstenen. 
     

    Fjernvarmen viser hensyn 

    Af de tre fossile brændsler, olie, kul og naturgas, er naturgas den mindst skadelige. Derfor bruger  fjernvarmeproduktionen stadig mindre af primært olie og kul, men også af naturgas. Ved at bruge mindre kul, olie og naturgas og i stedet at bruge CO2-neutrale brændsler som halm og træ og solenergi, kan vi udlede mindre kuldioxid til atmosfæren.

     

    Sammenlignet med andre typer for opvarmning til huse, f.eks. oliefyr, elvarme og naturgas, forurener fjernvarmen mindst. F.eks. reducerer man CO2-udledningen med 5,7 tons årligt ved at skifte et oliefyr ud med fjernvarme.


    Men det er ikke kun varmeproduktion, der forurener og skaber global opvarmning. En af de store syndere er transportsektoren. Så længe bilerne ikke kører på miljøvenlige brændsler som bio-ethanol, bidrager de markant til miljø- og klimabelastningen.


    Heldigvis er Danmark sjældent plaget af stor luftforurening. På dmi.dk (Danmarks Metereologiske Institut) kan man følge ozonprognosen dag for dag.

    Fotosyntese, forbrændingsreaktion og miljøvenlige brændsler
    Mennesker og dyr indånder ilt og udånder CO2. Vi får hver dag masser af energi fra solen. En del af den energi oplagres i naturen. Det sker ved den kemiske proces, der kaldes fotosyntesen. 
     

     


  • Planter og træer optager CO2 igennem hele deres levetid og danner dermed ilt. Man kan sige, at planter og træer er naturens lunger.

    Fotosyntesen er den proces, der gør, at planter og træer vokser. Denne proces foregår ved hjælp af solens energi i de grønne blade. I bladene går kuldioxid og vand i forbindelse med hinanden og bliver til glukose (druesukker). Glukose fungerer som byggesten for planterne. Den proces frigiver ilt. Ilt er  et vigtigt biprodukt, fordi det indgår i den atmosfæriske luft, som mennesker indånder. På den måde har biomasse (planter og træer) oplagret solens energi.  

    fotosyntese.png

    Forbrændingsreaktion og CO2-neutrale brændsler
    Kul, olie og naturgas er i virkeligheden også lagret solenergi, fordi kul, olie og naturgas er rester af mikroskopiske døde dyr, der levede for millioner af år siden. Deres føde har været plantemateriale.

    CO2


    Der sker også en forbrændingsreaktion, når døde dyr og planter i naturen rådner. Det, der foregår, er i princippet en langsom forbrænding - altså præcis den modsatte proces af fotosyntesen. Man kalder af denne grund træ og halm for CO2-neutrale brændsler. Når vi brænder disse brændsler, på f.eks. varmeværker, udleder de ikke mere CO2 , end når de rådner i naturen. 

  • Fotosyntesen og forbrændingsreaktionen indgår derfor i et naturligt kredsløb med stofferne kul, brint og ilt. Dette kredsløb kaldes kulstofkredsløbet.
     

    Hvordan medvirker fjernvarmen til at nedbringe CO2-udledningen?

    Fjernvarmen medvirker til at nedbringe CO2 –udledningen ved at:
    • Udnytte brændslerne effektivt
    • Fokusere på at udnytte vedvarende energikilder (sol, træ, halm m.fl.)
    • Drive rationel fællesforsyning - stordrift
    • Udnytte energien effektivt ved kraftvarmeproduktion
    • Benytte miljøvenlige brændsler
    • Få flere forbrugere til at  benytte fjernvarme i stedet for mere forurenende opvarmningsformer -
       f.eks. oliefyr.

     

    Den globale opvarmning sætter spor
    Indlandsisen på Grønland smelter
    Når isen smelter på Grønland, så vil det få konsekvenser for isbjørnen. Isbjørnen lever ude på isen, hvor den kan fange sæler og fisk, men hvis isen forsvinder, så har isbjørnen ikke noget jagtområde, og dermed får den ikke nok mad. Derfor er klimaforandringerne med til at true isbjørnen. 


    Opvarmning truer pingvinerne
    Pingviner.jpgKejserpingvinen, elsket familiedyr i ”Pingvinernes march” og fra tegnefilmen ”Happy Feet”, er i stigende grad truet af global opvarmning.
    Flere bestande på den antarktiske halvø er stærkt faldende i antal.
    Den antarktiske halvø, hvor de fleste pingviner holder til, opvarmes fem gange så hurtigt som den øvrige jordklode. Opvarmningen i havet omkring halvøen kan måles helt ned til tre kilometers dybde. 40 procent af havisen er forsvundet i de sidste 26 år, og det betyder, at fødegrundlaget for mange pingvinarter - små rejer kaldet krill og små fisk - reduceres med stor hast. Krillene forsvinder nemlig sammen med isen.



     

  • Klimaforandringer fører til flere naturkatastrofer
    Ekstreme vejrbegivenheder som tropiske storme, snestorme og orkaner har sammen med bl.a. ekstrem nedbør og oversvømmelser kostet mindst 600.000 mennesker livet siden 1990.
    11.000 ekstreme vejrbegivenheder har siden 1990 og frem til 2009 fundet sted på kloden, viser en rapport fra den tyske klimaorganisation Germanwatch.

    Økonomisk løber de samlede tab op i ikke mindre end otte billioner kroner - 8.000 milliarder kroner, vurderer klimaorganisationen.

    Samtidig har FN’s flygtningehøjkommissariat offentliggjort oplysninger om, at 24 mio. mennesker indtil 2011 har forladt deres hjemstavn på grund af stærkt forringede leveforhold som en følge af ændrede klimaforhold. Og ifølge en fremskrivning vil op til 1 mia. mennesker forlade deres hjem som følge af klimaforandringer frem mod 2050.
     

    Kilder:
    Dagbladet Politiken

    Ingeniøren/energi og miljø
    DMI
    ”denstoredanske.dk”
    Go´Energi
    Dansk Fjernvarme
    Danmarks Miljøundersøgelser
    Sun Media
    KlimaUPDATE
    MEGAFONEN/Red Barnet
    Ingeniøren/energi og miljø

    Energy Supply DK

     

Hvis alle danske boliger med fjernvarme havde hvert sit oliefyr, så ville der blive udledt 3 mio. tons CO2 mere om året.

Fjernvarmeproduktionen er steget med 40 % siden 1990. I samme periode er CO2 –udledningen fra fjernvarme-produktion formindsket med 31 %.

vilduvilemere_banner.gif

main_bund.png