main_top.png
  • Spar på varmen

    Udskriv hovedteksten

    materialekasse.gifDet skåner miljø og klima - og kan ses på varmeregningen


    Der er primært to gode grunde til at vælge sin opvarmning med omtanke - og bruge den fornuftigt: Man kan nedbringe sin varmeregning. Og samtidig kan man nedbringe sin udledning af CO2, der bidrager til den globale opvarmning.

    Her ser vi på begge dele.

    Brug den rigtige varmekilde - på den rigtige måde

    At spare på varmen handler ikke om, at vi skal vænne os til at fryse lidt mere. Det handler bare om, at vi skal bruge vores opvarmning med omtanke. For eksempel sørge for, at varmen ikke går til spilde. Eller overveje, om vi har den opvarmning, der giver os mest varme for pengene - og som samtidig belaster klima og miljø mindst muligt.

    Hvis man skifter fra oliefyr til fjernvarme, reducerer man for eksempel sin CO2-udledning med 5,7 tons årligt.

    Samtidig er der mange penge at spare på varmeregningen. Ifølge "Fjernvarmeprisen 2017" fra Dansk Fjernvarmes er den gennemsnitlige fjernvarmepris faldet til 12.732 kr./år for et standardhus på 130 m2. Sammenligner man med oliefyr vil der være en årlig besparelse på kr. 18.650 ved et forbrug på 2.500 liter olie (dagspris april 2018). Derfor giver det på mange måder god mening at udskifte et oliefyr med fjernvarme, hvis man kan.

    Fjernvarmens 10 gode spareråd

    Når man har fjernvarme, kan man også gøre meget selv for at bruge varmen fornuftigt. Her har vi samlet fjernvarmebranchens 10 spareråd. De fortæller, hvordan du kan udnytte fjernvarmen og det varme vand bedst muligt.



     


     

     

     


     

  • Tilfreds-mand1. Brug natsænkning - men ikke  for meget

    Det er en god idé at sænke temperaturen lidt om natten, men vær varsom. Hvis du sænker temperaturen for meget, skal du bruge meget energi til at varme rummene op igen. Det gælder især om vinteren, hvor der er størst forskel på ude- og indetemperaturen.

    Du kan også skrue lidt ned for varmen, når du er væk hjemmefra i flere dage.

    2. Mindst 16° C i alle rum

    Der bør være mindst 16° C i alle rum. Hvis du har under 14° C, er der også risiko for fugtproblemer. Find frem til en passende temperatur i de forskellige rum, f.eks. ønsker de fleste mennesker ca. 21° C i stuen og lidt koldere i soveværelset. For hver grad du hæver temperaturen, bruger du 5 % mere energi. 

    3. Brug alle radiatorer i rummet ens

    Tænd for alle radiatorer i et rum samtidig, og indstil dem ens. Så bliver varmen korrekt fordelt. Du sparer ikke noget ved bare at skrue helt op for en af radiatorerne i et rum og slukke for de andre. Tværtimod kan det blive dyrere.

    Det skyldes, at det varme vand løber ind i radiatoren i toppen, og det skal helst være lunkent eller koldt, inden det løber ud igen i bunden. Hvis radiatoren er på overarbejde, bliver den brandvarm fra top til bund - og du kommer til at sende varmt vand retur til varmeværket.

    Det er bedst for din økonomi, at radiatorerne i rummet hjælpes ad. Så er de højst lunkne i bunden, og du får det fulde udbytte af varmen.  


     


     


     


     


     


     

  • 4. Luk døren til kolde rum

    Du sparer på varmen, når du lukker døren til soveværelset og andre kolde rum, fx til forgang/bryggers eller kælderrum. Du får samtidig en mere behagelig varme uden træk og kolde gulve.

    5. Undgå at dække radiatoren til

    Radiatoren fungerer bedst, og varmen bliver mest behagelig, når luften kan strømme frit omkring radiatoren.

    Så lad være med at tørre tøj på en radiator eller stille møbler for tæt på den. Så kan radiatoren ikke komme af med varmen og skal bruge for meget energi på at varme rummet op. 

    6. Kontroller termostaterne på radiatorerne

    Radiatorens termostat sikrer, at du har en konstant temperatur, der passer til dig.

    Et par gange om året er det en god ide at kontrollere, om termostaten virker. Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Når du skruer helt ned på termostaten, skal radiatoren blive kold efter højst et par timer. 

    7. Luft ud på den rigtige måde

    Luft ud mindst et par gange dagligt. Så undgår du problemer med fugt og dårligt indeklima. Husk at lukke for radiatorerne imens!

    Det bedste er at lave gennemtræk i et par minutter. Så får du skiftet luften ud hurtigt uden at afkøle rummet og møblerne. I vinterperioden er det ikke en god ide at lade vinduer stå på klem længere tid ad gangen.

    8. Spar på det varme vand

    • Brug en opvaskebalje, når du skal vaske op.
    • Tag brusebad i stedet for karbad. Et fyldt badekar bruger 150 liter vand, mens du kun bruger ca. 45 liter vand på et brusebad, der varer 5 minutter.
     
     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     

  • Råd_08


    • Vandet skal ikke være varmere end nødvendigt. Højst 55 grader. Men vandet må heller ikke være lunkent, for så dannes der bakterier – og det kan du blive syg af. Du kan teste vandets temperatur ved at sætte et termometer i en kop med varmt vand.

     • Sørg for, at brusehoveder og alle vandhaner er vandsparende og tætte. Der løber ca. 10 liter vand gennem en sparebruser i minuttet. En dryppende hane kan betyde et vandspild på 20 liter i døgnet.

    9. Hold øje med forbruget

    Aflæs din varmemåleren med jævne mellemrum og mindst en gang om måneden. Så kan du holde øje med forbruget og opdage, hvis der opstår fejl og skader på varmeanlægget.

    De fleste varmeværker tilbyder en app, så du kan overvåge dit varmeforbrug på din smartphone.

    10. Hold på varmen med isolering og energiruder

    Du holder på varmen, når ydermure, loft, varme- og vandrør i din bolig er ordentligt isoleret. Døre og vinduer skal slutte tæt.

    Det er muligt at få tilskud til isolering af boligen. Hør mere om det hos dit varmeselskab.


    Sammenhængen med den globale opvarmning

    Når vi varmer vores huse op, bruger vi energi - og ofte udleder vi også CO2, der bidrager til den globale opvarmning.

    Den globale opvarmning er en grænseoverskridende udfordring for hele kloden. Derfor kræver det også globale aftaler - med lokalt ansvar - hvis vi skal begrænse opvarmningen.
     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     

  • rapsmark
     

    Danmarks internationale klimaforpligtelser

    Danmark er underlagt flere klimaaftaler, der sætter mål for, hvor meget vi skal nedbringe vores CO2-udledning: 

    • Med baggrund i Paris-aftalen fra 2015 er udgangspunktet, at alle lande i EU samlet skal reducere deres drivhusgasser med 40 % i 2030 i forhold til 1990 - og i praksis dækker det hovedsageligt landbrug, transport og den individuelle opvarmning i boliger og erhverv. 
    • Danmark er et af de lande i Europa, der forurener mest pr. indbygger - i 2013 var Danmarks samlede CO2-udledning opgjort til i alt 42 mio. ton. Vi skal derfor reducere med 39 %.

     
    Fjernvarmen nedbringer vores CO2-udledning

    I 2003 havde 1,4 mio. husstande fjernvarme, og dette tal er steget med 300.000 til 1,7 mio. husstande i 2017. Den voksende udbredelse af fjernvarme har haft stor indflydelse på, at Danmarks faktiske CO2-udledning er blevet nedbragt med 30,9 % fra 1990 til 2016. Det skyldes to forhold: Vi har mindsket brugen af opvarmningsformer, der udleder mere CO2 - f.eks. oliefyr og elvarme. Samtidig er fjernvarmen i sig selv blevet mere klimavenlig. I 2017 er den 53 % grøn.


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     


     

  • CO2-udledning fordelt på fjernvarmens hovedbrændsler: Olie, naturgas, kul og affald


     

    CO2-emmision braendsler 201
     


     

    Fra 1990 til 2016 er CO2-udledningen fra Danmarks samlede energiforbrug reduceret med 34,6 %. Det skyldes dels, at Danmarks samlede energiforbrug er faldet med ca. 6 %, dels at man har skiftet fra at bruge store mængder fossile brændsler som olie, kul og naturgas til nu at bruge miljøvenlige brændsler som træ, halm og flis, der er CO2-neutrale. Dertil kommer, at mange værker også benytter vedvarende energi, især solenergi.

  • CO2-udledning ved forbrug af energi


    CO2-emission ved slutforbrug af energi - 2016

     

    Hvilke brancher udleder mest CO2? 

    Med avancerede udregninger kan vi se, hvilke brancher der udleder mest CO2 i Danmark.

    Transport (bil, busser, tog og fly) og produktionserhverv (fabrikker) viste sig i 2016 tilsammen at udlede 60,2 % af Danmarks samlede CO2-udledning. (Transport udgør 37,7 %. Produktionserhverv udgør 22,5 %). Husholdninger udleder i alt 20,5 % af Danmarks samlede CO2-udledning, forårsaget af energiforbrug til el og varme. Handels- og serviceerhverv (omfatter engroshandel, detailhandel, privat service og offentlig service) udleder i alt 13,6 %. Energisektoren (produktion af el og varme fra varmeværker, kraftvarmeværker samt raffinaderier) udgør kun 5,7 % af Danmarks samlede CO2-udledning.

    Som almindelig forbruger af el og varme kan det derfor godt betale sig at spare på energien ved selv at gøre en indsats. Se fjernvarmens 10 gode råd længere oppe.


     


     

  • Kilder:

    Dansk Fjernvarme
    Europa Kommissionen
    Futur Energia
    Ørsted
    Go´Energi
    Programmer fra DR1
    Globalis.dk

    Materiale fra FIF Marketing

    Bogen "Feldthaus Skruer ned" af Christine Feldthaus

    1tonmindre

     http://www.klimarådet.dk/da/analyser/danmark-og-eus-2030-klimamaal

    https://ing.dk/artikel/braender-man-penge-af-ved-spare-pa-nattevarmen-116232 

Danmark udleder 8 tons CO2 pr. indbygger. Qatar udleder 53 tons CO2 pr. indbygger.

 

Du kan spare rigtig meget  energi ved at slukke for det varme vand i vandhanen, når du sæber dig ind.

Når man tager karbad, bruger man i gennemsnit 150 liter vand. Til sammenligning bruger man 45 liter til et brusebad.

vilduvilemere_banner.gif

main_bund.png